Når du træder ind på Restaurant Carmel, i det gamle missionshus på hjørnet af Nørre Allé og Klosterport, kan du godt fornemme, at det er en bygning med meget historie.
Restauranten er ét stort rum med kig til det åbne køkken, og som samtidig leder tankerne hen på en traditionel festsal. Foruden restaurant indeholder bygningen også 14 hotelværelser, og i weekenden omdannes restauranten til en festelig Salon hvor ugens bands byder op til dans.










Maden som serveres er med fokus på økologi, bæredygtighed og i udgangspunktet vegetarisk, dog med mulighed for tilkøb af kød til de enkelte retter.
Menukortet består af 3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter, som bliver opdateret løbende efterhånden som årstiderne stifter.
Priserne er fastlagte ud fra valget af antal retter. 2 retter starter ved 190kr., og op til 5 retter for 295kr. Dertil kan komme tillæg hvis der laves et tilvalg af kød til de enkelte retter.
Simpelt, enkelt og lækkert
Til forret faldt valget på en stegt hjertesalat med friskost, quinoa og pocheret æg. En velsmagende og let ret uden så mange finurligheder. Friskosten gav retten en god tyngde til den sprøde hjertesalat og al dente quinoa. Det pocheret æg var præcis som det skulle være, og det indrammede en helt igennem smagsfyldt og enkel forret.

Sprødstegt hjertesalat med friskost, quinoa og pocheret æg
Tilkøbet af en grillet ribeye virkede ret oplagt når valget på menukortet faldt på hjemmelavet fritter med hjemmelavet ketchup, piccalilli og sauce tartar. Nok er udgangspunktet vegetarisk mad, men det gør ikke kokkene i køkkenet uden evner til, at stege en god bøf.
Kødet var perfekt tilberedt, og til trods for et flot fedtmarmoret stykke kød, så kunne bøffen næsten spises uden brug af kniv grundet mørheden. Fritterne sad også lige i skabet, og så kan man kun bifalde et sted som selv laver dybbelsen. Her kan man virkelig snakke om, at selvgjort i sandhed er velgjort.

Grillet ribeye med hjemmelavet fritter, ketchup, piccalilli og sauce tartar
Mad er en videnskab, og du kan svinge fra den helt molekylære tilgang og til det helt simple og enkle når retterne skal udfærdiges rundt omkring på restauranterne.
Hos Restaurant Carmel er det den simple og enkelte tilgang som skinner igennem, og det er noget meget befriende ved, at nyde et måltid hvor få ingredienser og elementer kan give dig en rigtig god madoplevelse.
Betjeningen fuldender en god aften
Bifaldet til maden har lydt, men betjeningen hos Carmel skal også have ros. Aftenen igennem fik vi en utrolig god service. Tjenerne var smilende og imødekommende, og deres værtskab gav en afslappet og hyggelig atmosfære. Du kunne mærke hvordan tjenerne satte en ære i, at give deres gæster en god oplevelse.
Carmel er bestemt et besøg værd. Et sted som jeg vil betegne som ”Value for money”. Er man til det mere sociale, så afholder Carmel hver onsdag folkekøkken. Alle gæster bliver sat ved langborde, og man hjælpes med at hente bestik og tallerkener. Dagens ret serveres til 85 kr. per person.