GastroRejser - blog om rejser og gastronomiske oplevelser
  • Forside
  • Rejseguides
  • Anmeldelser
  • Find gastrorejser
  • Om os
  • Kontakt
GastroRejser - blog om rejser og gastronomiske oplevelser
  • Forside
  • Rejseguides
  • Anmeldelser
  • Find gastrorejser
  • Om os
  • Kontakt
Anmeldelser,

Northside 2019

by Gastrorejser06/26/2019no comment
0
Shares
Share on FacebookShare on Twitter

Northside 2019 – fokus på bæredygtighed og 100% økologi

I 2019 var det tredje gang, at maden til Northside var 100% økologisk. Northside er en festival, som stiller krav til deres leverandører, når det kommer til at levere økologiske produkter, som skal være fra lokale producenter.

Hvad bringer fremtidens festivalmad i 2050?

– Det havde en gruppe studerende fra Via University College (VIA) fået til opgave at give deres bud på under en workshop i Northsides Kolonihave.

I kolonihaven tilbyder festivalen forskellige workshops, som foregår en kort gåtur fra selve pladsen, men stadig så man kan høre musikken spille i baggrunden. Der er mulighed for at købe billetter til forskellige workshops inden festivalen starter og det kan varmt anbefales.

Vi havde købt billet til workshoppen ‘Fremtidens Festivalmad’. Her havde en gruppe studerende, som læser Ernæring og sundhed på VIA, fokus på bæredygtighed og råvare i 2050.

Northside

Northside Kolonihaven

Alle deltagere fik mulighed for at deltage i én af tre små madboder, hvor der skulle forberedes kartoffelpizza med tangpesto, quinoa burgere og tacos med vitrokød. I alle tre boder blev der debatteret om fremtidens festivalmad og hvordan tang, quinoa og vitrokød, kan blive en stor del af den mad, som vi kommer til at spise på en festivaler i fremtiden.

Quinoa burgere

Northside

Kartoffelpizza med tangpesto

Northside

Tacos

Vi hjalp til med tacos og havde derfor en god snak med de studerende om vitrokød – også kendt som stamcellekød. Vitrokød er stadig meget nyt og er ikke et økonomisk eller energivenlig alternativ i 2019. Vi blev meget klogere på vitrokød, og de fordele og ulemper som der er nu og der kan være i fremtiden.

Da vitrokød stadig er meget dyrt og ikke er en tilgængelig vare endnu, så fik vi ikke muligheden for smage eller arbejde med dette kød, men det blev i stedet ganske almindelige kyllingekød. Dog var debatten omkring vitrokød meget interessant, og hvorvidt mennesker om nogle år kunne være interesseret i, at spise kød dyrket på stamceller, bliver spændende at se.

Fra stamcelle til kød

Årets festivalmad

Northside festivalen har sat krav til deres madboder omkring 100% økologi og heldigvis er mange madboder med på den ide. Efter vores mening sætter det ikke nogen begrænsning for udbuddet af madboder, og der er noget for en hver smag. Der var 35 madboder, hvor festivalgæster havde mulighed for at få nye smagsoplevelser. Mulighederne var alt fra pizza, forskellige slags burgere, hotdogs, tacos, nachos, frisk pasta, grød, toast, shawarma, falafler, skaldyr og is. Altså lidt for en enhver smag.

Ifølge Smag Aarhus’ læsere var flæskestegsburgeren fra MIB, den bedste smagsoplevelse på Northside 2019. Vi fik også et eksemplar, og må tilslutte os, at den virkelig er god.
En understregning af denne fornemme titel, fik vi faktisk uger før festivalen. MIB har til dagligt til huse på Aarhus Ø, hvor nogle af os fra Gastrorejser holder til. Her har vi oplevet, at stå hos MIB, og overvære en kunde komme ene og alene for deres flæskestegssandwich, men måtte gå tomhændet derfra, fordi der simpelthen ikke var flere tilbage. Så kan man snakke om en hypet klassiker.

MIB

Flæskestegsburger fra MIB

Læs også om vores tur på Heartland festival

En anden klassiker og genganger på Northside er burgeren fra Spiselauget. Det er en burger der holder et solidt højt niveau, og er et “must have” under festivaler i Aarhus.

Spiselaugets klassiske burger

Restaurant på festival: Frederiksgade 42 x Restaurant Hærværk

På årets Northside festival var der mulighed for at få en helt speciel oplevelse, da to af Aarhus’ restauranter gik sammen for første gang. Restaurant Hærværk og Frederiksgade 42 serverede delemad for de gæster, som havde lyst at spise i restaurantlignende omgivelser.

Der var skabt hyggelig stemning med langborde og kulørte lamper på restauranten

Konceptet bar præg af, at alle skulle have muligheden for at sætte sig til bords og få serveret maden til forskel fra de ellers traditionelle festival madboder. Dette samarbejde var meget populært og vi bestilte derfor bord til lørdag aften.

Vi fik serveret en lækker 7 rettes delemenu, som kom af 3 serveringer. De første tre dele retter bestod af fladbrød, oxe tartar og sprød sommergrønt.

Restaurant Hærværk Frederiksgade 42

Fladbrød med parmesan, oxe tartar med stegte svampe og sprød sommersalat med østersmayo

Anden smagfulde servering var kylle rylle, helstegt blomkål og grillet sommerkål. Vi sluttede af med desserten, som var en lækker fromage med hyldeblomst og friske jordbær.

Grillet sommerkål

Kylle Rylle

Northside

Helstegt blomkål

De to samarbejdende Aarhus restauranter har eksisteret siden 2014 (Hærværk) og 2015 (Frederiksgade 42). Restaurant Hærværk har modtaget Michelins; Bib Gourmand, som gives til restauranter leveringsdygtig i god mad til rimelige priser. Frederiksgade 42 har modtaget The Michelin Plate, som gives til restauranter, hvor man kan få et godt måltid. Hermed ses det også, hvordan Michelin bevæger sig ind på festivalerne, og giver maden et solidt skub opad.

Northside – 2020

Northside gjorde en rigtig flot figur i år. Vejret kunne ikke leve op til sidste års hedebølge, men humøret, musikken og i særdeleshed maden, var stadigvæk i top.

Der er lagt i støbeskeen til et brag af en fest næste år, når Northside for sidste gang afholdes i Ådalen, førend festivalen fra 2021 vil være at finde i Eskelunden, omkring 1 km fra den nuværende placering.

Almindelig Early bird billetter til Northside 2020 er allerede udsolgt. Hvis du har lyst til at være en del af Northside 2020 og vil sikre dig billet – Hold øje med Northsides hjemmeside

AarhusfestivalFestivalmadGastronomiNorthsideNS19
Previous

Heartland 2019

06/14/2019
Next

Tinderbox 2019

07/04/2019

Leave a Reply Annuller svar

Related posts

A9771EE1-D36E-4210-AFCD-004FC2B4955A
Anmeldelser,

Tinderbox 2019

by Gastrorejser07/04/2019no comment
55125043-64FD-4386-BE3B-5625B4C455AB
Anmeldelser,

Heartland 2019

by Gastrorejser06/14/2019no comment
CoverGR2
Anmeldelser,

Restaurant ET x Falsled Kro

by Gastrorejser02/17/2019no comment
Gastromé
Anmeldelser,

Gastromé – Winemakers dinner

by Gastrorejser11/13/2018no comment

@gastrorejser

Instagram did not return a 200.
gastrorejser logo
Blog om gastronomi med madanmeldelser og rejseguides til gastronomiske oplevelser.
Skrevet af passionerede madelskere.

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Gastrorejser
  • Rejseguides

Seneste indlæg

  • Tinderbox 2019
  • Northside 2019
  • Heartland 2019
  • Restaurant ET x Falsled Kro
  • Gastromé – Winemakers dinner

gastrorejser SoMe

Reklamelinks

Gastrorejser.com indeholder affiliate links. Det vil sige, at nogen links indeholder en lille kode, som fortæller modtageren at du er videresendt fra gastrorejser.com. I visse tilfælde vil vi modtage kommission for at have videresendt dig til en anden side.

Det koster dig ikke noget som helst, men kommissionen er med til at betale vores omkostninger til gastrorejser og derved holde siden kørende. Læs mere her.

Tak for din støtte!

Få besked om nyt indhold

© 2018 Gastrorejser All rights reserved. Website af C-PORTFOLIO. Læs vores datapolitik her.